Services


Måske har I brug for at få (re)defineret jeres virksomheds kommunikationsstrategi og få udarbejdet en simpel, men effektfuld plan for jeres kommunikation. Det kan også være I af og til har brug for freelance hjælp til at udarbejde skarpe tekster, content marketing eller at opnå et bestemt mål med en dedikeret kommunikationsindsats.


Herunder har jeg fremhævet de områder jeg arbejder mest med - lad os tage en snak om hvad I har brug for. 

Kommunikationstrategi og kampagner

Vil I gerne i gang med at skabe en kommunikationsfortælling om jeres virksomhed, men er i tvivl om hvor I skal starte? Jeg kan hjælpe jer med at udvikle en simpel kommunikationsstrategi og -plan for virksomheden i fire trin, som jeg har arbejdet succesfuldt med flere gange. I løbet af få uger kan vi få sat jeres kommunikationsindsats i gang.


Det kan også være, at I har en konkret kommunikationsudfordring, I gerne vil have løst? Jeg kan hjælpe jer med at sammensætte en kommunikationsindsats eller kampagne, som kan løse jeres udfordring og få jer tættere på jeres mål.

Tekstproduktion og journalistik

Velskrevne tekster på hjemmesider, sociale medier og kommunikations- og marketingmateriale giver et professionelt førstehåndsindtryk af jeres virksomhed og kommunikerer jeres budskaber klart for modtageren.


Har I brug for at få udviklet spændende kundehistorier eller produktcases, fængende tekster til hjemmeside eller sociale medier? Eller vil I positionere jer gennem en velskrevet pressetekst, kronik eller et debatindlæg?


Jeg kan hjælpe jer med at udarbejde tekster inden for forskellige genrer, som skaber synlighed omkring jeres forretning og bidrager til at nå jeres overordnede kommunikationsmål.

Content marketing

God content marketing handler om at give jeres (potentielle) kunder en smagsprøve på hvad I kan, inden de køber hos jer. Content som kunde- eller produktcases, guides og webinars giver kunderne et indtryk af jeres arbejde, og om det er noget for dem.


Mens en del af jeres content bør være frit tilgængeligt for modtagerne, kan en anden del kræve en e-mailadresse for at modtageren kan få jeres indhold. Dette kan give jer konkrete leads og læsere til jeres nyhedsbreve eller anden ekstern kommunikation.


Jeg kan hjælpe jer med at skabe en content marketing-plan, med forskelligartet content, som henvender sig til de forskellige købsstadier, jeres kunder befinder sig i.

Kontakt


Send mig en mail eller giv mig et ring og lad os tage en snak om hvad I har brug for. Jeg har base i København, men arbejder gerne med kunder i hele Danmark og internationalt. 

© Rikke Nielsen 2020


Fotos af Martin Kunzendorf